Columbus

Gruppen     
Leder- og personaletræning

Ellebækvej 3, 3460 Birkerød   (+45 2448 8548      info@columbusgruppen.dk     CVR: 25307348

 

Lederprofil gennem evaluering

Columbus Gruppen's lederanalyse bygger på 60 minutters iagttagelse og efterfølgende evaluering af lederen i et konstrueret praktisk opgavemiljø.

Evalueringen er baseret på flere end 100 observationspunkter relateret til Adize's ledelsestyper suppleret med 3 valgfrie kompetence-måle-områder.

Lederprofilen indeholder en beskrivende tekst understøttet af et analyse-søjlediagram.

I søjlediagrammet ses en vurdering i relation til Adize's 4 ledertyper, Situationsbestemt ledelse og Coaching i ledelsen. Sidste graf er optional - her kan I selv udtrykke eksempelvis et normsæt for jeres egne værdier og ledelseskompetencer.

Ledelse - en menneskelig kompetenceProdukter Opbygning og udvikling af teamPersonlig coaching, teamcoaching og selvcoachingForebyggelse og forståelseForebyggelse, håndtering og læringHvem vi er - og hvorfor

Eksempel på en lederbeskrivelse:

"En sikker ledelsesstil præget af præstationsbehov og lyst til at nå målet. Lederens brug af autoritet var velafpasset, planlægningen bar præg af god orden og struktur - alle vidste, hvad de skulle gøre - og planen blev fulgt gennem hele forløbet.

Tidsrammen blev ikke udnyttet fuldt ud, ligesom den enkeltes potentialer ikke blev hverken efterspurgt, erkendt eller udnyttet i videre omfang.

Lederen gav udtryk for, at opgaven og målet var vigtigere end det enkelte gruppemedlem, og løbende motivation gennem ros og statusmeldinger blev ikke benyttet.

Der var ingen contingencyplan, og lederen brugte mange ressourcer på at fastholde sin plan - også på et tidspunkt, hvor flere team-medlemmer gav udtryk for brugbare alternativer, da processen udviklede sig uhensigtsmæssigt.

Efter opgaveløsningen gennemførte lederen en dækkende tilbagemelding til gruppen, hvor alle fik mulighed for at deltage og bidrage med individuelle oplevelser.

Fokus-/udviklingsområder: Prioritering af egen indsats, uddelegering, motivere individ og team, indlevelse og opmærksomhed overfor medarbejdere, forandringslyst og - evne."